Madplan uge 21

Sommerlig salat med gedeost & honning

Gedeostsalat

Godmorgen til jer her fra eksamenslejeren! Jeg glæder, glæder mig til at få den sidste opgave sendt afsted, så jeg endelig kan holde sommerferie og sove længe med god samvittighed. Nogle gange er det som om det er ekstra hårdt lige at holde ud når ferien er lige om hjørnet, synes I ikke?

For et par uger siden lavede jeg denne salat, som jeg synes er lidt sommerlig. Det er en fortolkning af klassikeren salad chévre chaud (fransk gedeostsalat), lad jer endelig ikke skræmme af gedeost- prøv det! De små brød med gedeost, honning og rosmarin er også virkelig lækre at servere som en lille appetizer. Bon appetit!

Ingredienser:

Salat:

  • Krølsalat
  • En rød peberfrugt
  • Et par tomater
  • Et lille rødløg
  • En håndfuld oliven

Topping:

  • 2 spsk. solsikkekerner
  • 2 spsk. græskarkerner
  • 1 spsk. honning

Dressing:

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • peber

Brød med gedeost:

  • Brød i skiver fx ciabatta
  • Gedeost
  • Flydende honning
  • Frisk rosmarin

Fremgangsmåde:

  1. Lav en salat i en stor skål med krølsalat, peberfrugt, tomater, rødløg og oliven.
  2. Bland en dressing og vend den i salaten.
  3. På en pande ristes kernerne i lidt honning ved middel varme indtil de bliver sprøde, når de er kølet af kommes de på salaten.
  4. Skær brødet i skiver og fordel skiver af gedeost ovenpå. Kom lidt honning på toppen sammen med lidt frisk rosmarin og lad osten gratinere i ovnen (blive gylden) ved 180 grader varmluft.
  5. Servér salaten med gedeostbrød til.

Gedeostsalat

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 21