Madplan uge 20

Honningristet müsli med aprikoser

Honningristet müsli med aprikoser

Jeg sidder her og nyder denne lørdag eftermiddag, det er varmt udenfor, selvom det regner lidt ind i mellem. Sådan her skal en god weekend føles! På trods af at jeg har noget af en bunke arbejde og en eksamen foran mig den næste måneds tid, så har jeg besluttet mig for at holde weekend og gøre de ting jeg holder af i et tempo som jeg føler er rart. Jeg håber at det vil give mig energien til at være produktiv i næste uge, det tror jeg det gør, det kan jeg næsten mærke! Der er vel også en grund til at vi har indrettet vores uge med to hviledage ikke?

En af de skønne ting man ifølge mig kan foretage sig i weekenden er at fylde skabet op med lækre sager til ugen. Det kunne jo fx være denne lækre müsli med tørrede aprikoser som er rigtig dejlig på en skål yoghurt med bær.

Ingredienser:

  • 250 g havregryn
  • 75 g solsikkekerner
  • 75 g græskarkerner
  • 75 g sesamfrø
  • 30 g chiafrø
  • 75 g revet kokos
  • En håndfuld mandler, hakket
  • 100 g honning
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. vand
  • En håndfuld tørrede aprikoser, hakket

Fremgangsmåde:

  1. I en stor skål blandes havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, chiafrø, revet kokos og hakkede mandler.
  2. I en lille skål blandes honning, vaniljesukker og vand.
  3. Bland de våde ingredienser med de tørre og fordel på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist müslien i ovnen i ca. 20-30 minutter ved 180 grader varmluft, husk at røre i müslien en gang i mellem.
  4. Når müslien er helt afkølet blandes den med de hakkede aprikoser og opbevares i en lufttæt beholder.

Honningristet müsli med aprikoser Honningristet müsli med aprikoser

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 20